Olivia til golfdag.

Så kom dagen hvor Olivia skulle til puslinge golfdag i golfklubben.
Fredag aften havde hun lidt feber så vi anede ikke om vi var nød til at melde fra.
Da vi vågnede i morges var det første hun sagde "jeg skal til golf, jeg er helt frisk nu" og feberen var faktisk væk!
Hun havde bare glædet sig så meget så dagen var redet.

Olivia låner stadig et golfsæt af Fam. Lindberg men vi mangler en vogn da hun syntes det er for tungt at slæbe rundt på.
Jeg tænkte at vi kunne låne en af de vogne man kan trække efter sig i klubben så da vi stod og kiggede på det om morgenen fandt vi dog hurtigt ud af at den ville være alt for stor for hende.
Pludselig kommer junior formandens kone rundt om hjørnet og siger "hun skal da låne en junior vogn af os så længe hun vil" !!!
Så Olivia blev udstyret med en perfekt vogn med beskeden om at levere den tilbage når hun fik sin egen eller ikke ville bruge den mere, Super!!!

De voksne fik besked på at tage hjem eller ud og spille golf og blot holde mobilen åben hvis der skulle blive brug for os.
Jeg gik en 18 hullers runde mens Olivia skulle spille, træne, lege og hygge sig med de andre børn.

Efter mine første 9 huller var kl. 12 og jeg kiggede lige forbi ind i klubhuset hvor de spiste frokost og Olivia nød det så jeg gik videre.

Da jeg kom ind sammen med min makker som også havde sit barn til puslinge dagen var Mette kommet frem og de var netop blevet færdige.
De fik en præmie og saftevand samt et flot diplom!

Dejligt at se hun syntes det er sjovt at gå til golf.