Florida 2009

Fredag 28/08-2009. 

Så kom dagen endelig hvor vi skulle afsted til Orlando. I år rejser vi sammen med Kim, Lisbeth, Frede og Magnus så vi glæder os rigtig meget til at have nogen at hygge os sammen med.
Kl. 03:30 stod vi op godt trætte for det havde været en varm nat og for mange sommerfugle i maven så ingen havde rigtigt fået sovet.
En time efter kom Thomas og hentede os. Vi var i lufthavnen ca. kl 05 hvor vi mødtes alle sammen.
Første del af turen gik til London Gatwick hvor vi skulle vente 3 timer på næste fly. Men ventetiden gik hurtigt og vi fik lige en kop kaffe og shoppet en flaske Whisky til Irish Coffee Cool
Fam. Lindberg var af ukendte årsager blevet opgraderet til Economy Extra så der var lidt bedre plads til dem, men vi hyggede nu alligevel fint på de billige pladser.
Det var en laaaaang tur på 9 timer og den sidste time trippede vi bare for at komme ned på jorden igen.
En af de sjoveste ting der skete ombord var nok da Olivia lå ind over 2 sæder og sov mens far stod i over 1 time. Der blev så delt is ud og jeg vækkede Mette og Olivia for Olivia er jo vild med is. Hun lå så og spiste is med lukkede øjne og endte til sidst med at falde i søvn med isen i hånden. Det så altså bare sjovt ud.
Da vi endelig landede kom vi ud samlet som nogle af de første og kom i rekordfart gennem diverse kontroller.
Da vi fik vores baggage skulle den smides på et andet bånd der så fragtede den over til en anden terminal så man slap for at bære på det.
Det var så nok feriens første fejl, for båndet brød sammen undervejs og vi endte med at ventede 1 time på at få vores kufferter igen, surt når man havde haft fat i dem.

Vi fik hentet vores biler og her kunne man virkelig mærke at der er finanskrise, hvor vi sidste år ikke kunne undgå en lang seance med at få opgraderet til en langt bedre bilen til ingen penge ville de denne gang overhovedet ikke give så meget som $1 i rabat.
Vi valgte det vi havde bestilt derhjemme fra og det var 2 helt fine hvide Chevrolet Cobolt.

Vi kørte ud til huset godt trætte, der går lige lidt inden man vender sig til at køre i sådan en lille bil på de store veje og en del trafik og hastigheder målt i Mph. Så der blev utilsigtet foretaget nogle overhalinger med 120 idenom hvor man måtte køre 90 ups Embarassed

Da vi havde pakket en lille smule ud skulle vi bare have noget mad for alle mand var meget sultne.
Vi kørte i samlet flok ind og spiste All you can eat Pizza på CiCi's Pizza, super godt når man bare er sulten.
På vej tilbage handlede vi lige det mest nødvendige og kørte tilage til huset.
Ungerne skulle i poolen med det samme og vi andre slappede af med en kold Budweiser mens vi så de svømmede rundt.
Herefter var alle godt trætte og gik i seng. Mig og Mette blev dog lige oppe en time mere og drak en kop kaffe og så lidt tv.

Kl 23:57 havde jeg sat uret til at vække mig da jeg VILLE se om Kennedy Space Center sendte raketten afsted eller det blev aflyst igen. Tændte med søvnige øjne computeren og så at nedtællingen fra 1min var igang. Så jeg måtte springe i tøjet og løbe ud af huset med videokammera for at se om man kunne se noget. Det kunne man og det var et fed oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Vi var desværre alt for trætte til at have taget en køretur på mere end 1 time ud for at se det helt tæt på men det her var alligevel godt. Utroligt man kan se det så langt fra.
Her er video link til NASA's egen optagelse som jo nok er en del bedre end min: Opsendelse

Lørdag den 29/08-2009

Vi startede dagen med morgenmad på Denny's, hvor vi fik det helt store morgenmåltid og massere af pandekager.
Derfra kørte vi ud til Orlando Outlet Center... René gik heeelt agurk i en Tommy Hilfiger butik ! Det må være dejligt at komme hjem fra ferie med en ny garderobe !!
Der gik hurtigt et par timer, og så blev vi enige om at vi skulle hjem og bade ! På vej hjem skulle vi lige have købt ind til husholdningen. Vi mangler jo nærmest en af hver !
Og så var det bare hjem og spise et hurtigt stykke brød og så på hovedet i poolen. Det er bare et stort + at børnene kan bade alt det de vil.
De "store" drenge, kunne så lige nyde en kold øl i poolkanten.
Ved 17 tiden kørte vi hen til Bonanza Mini-Golf. Det var ret hyggeligt men super varmt at spille en runde golf. Temperaturen sagde 35 grader.
Vi nævner ikke hvilken familie der vandt (der må være en fejl i Familien Lindberg`s scorekort !)
Men der var ingen tvivl om at René vandt med 2 slag over Kim men sådan er det jo også når der spilles golf på de store baner.

Det var jo ikke fordi vi var super sultne, så vi blev enige om at købe Wendy`s burgere med hjem.
Alle mand er lidt trætte her til aften. Det er lidt hårdt at vænne sig til den høje luft fugtighed og varme.
Olivia og Frederik fik lavet lidt lektier her til aften, inden det blev sengetid.

Så dagen i dag er egentlig gået med at "komme ned på jorden" og få handlet til huset. Men det er helt ok, det er jo ferie ........

Nu sidder vi liiige med en Irish Coffee, og planlægger hvad vi skal i morgen.

Søndag den 30. August 2009

Så var det 1. dag hvor vi havde vækkeuret stillet ..... Troede ellers det var ferie....
Nå, men vi nød en dejlig morgenmad hjemme, med smoothies, cherioes og bagels !
Vi skulle til Silver Springs, og det startede med en køretur på 1 time og 45 minutter.
Da vi kom til Silver Spring, startede vi med en sejltur, i en båd hvor bunden er i glas. Vandet er superklart, og man kunne se fiskene. Der var også en statue under vandet. Der er optaget mere end 90 film i parken heriblandt 2 James Bond film.
Der var 8 underjordiske kilder og vandet var 99,8% rent. Kilderne giver tilsammen så meget vandet om dagen at hele jordens befolkning (6 milliarder) kunne drikke 3 glas vand om dagen!!!
Derfra gik vi rundt i parken. Vi tog på en Jeep-Safari, i området er der blevet optaget Tarzan film. Det var en vild men ret sjov tur. Derefter så vi et fugle show. Der var Ådselsædere, Ørne og mange andre fugle som lever i USA.
Der var også en lille ZOO med æsler, heste, køer og andre smådyr.
Så var det blevet tid til at kigge på krokodiller. Der var albino-krokodiller, og vi var ret enige om at de var ret grimme !
Så tog vi på en sejltur mere. Det var rundt hvor der var krokodiller i det fri !!! Det er nu lidt underligt at sejle rundt mellem krokodiller .....
Efter sejlturen var det fodringstid for de krokodiller der er i fangeskab. De fik halve kyllinger. Og de kunne godt nok hoppe højt efter dem.
Inden vi skulle til at vende snuden hjemad, skulle Olivia lige på legepladsen, Men det var ikke lang tid hun var der, for der var en lille edderkop, så det var ikke så spændende at være der !!!
Da vi kom hjem hoppede vi hurtigt i badetøjet, og gik op i den store fælles pool. Det var rigtigt sjovt. Det er slet ikke nødvendigt at have oppustelige badedyr med..... For vi har da René og Kim .... Det er sku for sjovt at se dem boldtre sig i vandet !!
Til aften spiste på Colorado House of Beef som delvist er lavet om til mexikansk buffet.... Og så var det bare hjem og smide ungerne i seng og vi er hurtigt på vej efter dem !!!  

OBS lidt ændringer i teksten til Søndag!

Mandag den 31. August.

Jeg (René, ja hvem kunne ellers finde på det) stod op kl 07 for at løbe en tur, selv så tidligt var det ulideligt varmt så det blev blot til 5km i roligt tempo. Dejlig tur rundt om hele komplekset hvor vi bor så man fik set det hele. Der er rigtig mange grunde der ikke er bygget på endnu. Så måske man skulle undersøge hvad de skal have for det, her er ihvertfald lækkert Laughing Efter løbe turen og en hurtig skyller sprang jeg i poolen for at køle lidt ned.
Vi spiste morgenmad sammen alle sammen og planen blev lagt for dagen.
Kim, Frede og jeg skulle undersøge priser på de forskellige ture til Disney osv og købe de billetter vi skal bruge. Det gik der faktisk ret lang tid med og hver gang vi kom ind til et nyt salgssted fik vi samme besked om at med mindre vi boede i Florida eller havde et kørekort fra US kunne vi ikke få nogen som helst rabat. MEN det sidst sted lykkedes det os at få et godt tilbud på Pirates Dinner Adventure som var meget billigere end vi lige havde betalt for det 100 meter længere nede af gaden. Så tilbage og bilde dem en historie på ærmet om at vi pludselig havde fået at vide at det ene barn kastede op og var meget sygt. Så lykkedes det os at få pengene retur og købe dem det andet sted billigere.

Vi have lagt mærke til der var åbnet en Outlet golf shop så den skulle vi liiiige forbi, hold da op der er mange penge at spare. Golf udstyr er jo i forvejen halv pris til sammenligning med Danmark og når det så er yderligere nedsat og de slår mere af udsalgprisen er det jo svært at modstå.
De var super flinke så vi kommer tilbage og handler med dem inden vi skal hjem. Ja faktisk var jeg i tvivl om en kølle jeg har kig på kunne være i tasken og spurgte om de ikke havde et stykke tråd eller noget vi kunne måle den med og sammenligne når vi kom tilbage til huset.
Efter lidt søgen opgav han og tog et computer netværkskabel og klippede af i den samme længde, det er sku service der vil noget.
Vi kunne også leje golf udstyr så måske tager vi en runde en af dagene. Her er så mange golf baner at det er det rene paradis!
På vej tilbage spiste vi liiiige "lidt" forkost på CiCi's pizza , det er så billigt at det er svært at lade være og vi elsker jo det med all you can eat.
Vi havde fundet nogle kuponer så når en betalte fik den anden gratis mad og når det i forvejen kun koster $5,99 er det jo et tilbud der er til at forstå. 16 forskellige pizza'er der kommer i en hastig og lind strøm samt forretter og desserter og al det sodavand man kan drikke, mums.

Da vi kom hjem til konerne og resten af ungerne kørte de afsted for at handle/shoppe og vi tog alle børnene ud af den lille pool ved huset og over i de 2 store pools, igen var vi de eneste der var der så det udnyttede vi med vandkunstner i den helt store stil.
Olivia kan nu dykke helt ned under vandet med hovedet og sågar også svømme under vandet dog holder hun for næsen med den ene hånd.
Det ser ret sjovt ud når hun svømmer med 1 arm og 2 ben men hun kommer da et par meter frem under vandet så det er flot.
Idag blev hun også kastet rundt oppe i luften og ned i vandet, i starten var hun ikke meget for det men så blev det pludselig sjovt.

Her til aften har vi så været inde til pirat showet, en kæmpe oplevelse. Der skete bare hele tiden noget og det var virkelig flot lavet.
Vi fik 3 retter mad under showet og hyggede os gevaldigt. Børnene var helt opslugt af det. I dette show var publikum også delvist med til flere numre så det var sjovt.
Mens vi sad og ventede på showet gik igang, var der et kæmpe regn og torden vejr ind over os og det bragede helt vildt, godt vi var indedørs.

Da vi kørte hjem efter showet var himlem oplyst af de største lyn man kan forestille sig, virkelig flot.

Vi får lidt dårligt vejr de næste par dage så vi har bøvlet her til aften med at finde ud af hvad vi skal lave uden at vi drukner i regn hvis det kommer så vidt.

Tirsdag den 1. September

Idag har der været dømt drengerøvstur til Kennedy Space Center.
Kim, Frede og jeg tog afsted efter morgenmaden, en tur på knap 1½ time. Allerede inden vi kom ind kunne man se nogle af de gamle raketter der stod linet op så forventningerne var store.
Vi startede med at se en IMAX film der handlede om kampen om at komme til månen der startede i 60'erne.
Efter filmen gik vi ud i selve parken og så nogle af de gamle raketter og den originale Explorer rumfærge. Det var meget spændende og hold da helt op hvor er de bare store. Her gik man og troede at det bare var en lille flyver de sendte afsted men der blev vi klogere.

Vi skulle naturligvis op og prøve deres Space simulator der skulle "fyre" os afsted ud i rummet. De reklamere selv med at det er verdens mest advancerede og virklighedstro simulator så forventningerne var store.
Hold da op en skuffelseFrown Jeg havde jo været i Mission Space i Disney Epcot sidste år hvor de også har en simulator så om den ikke er så præsis skal jeg ikke kunne sige men den var ihvertfald 100 gange bedre og vildere.

Herefter tog vi på en rundtur der varede små 3 timer med 3 stop undervejs. Her så vi Apollo 8 og en masse af de originale rumdragter osv.
Igen var vi meget imponerede af hvor store tingene er men det skal opleves da det er svært at beskrive.

Det store USA flag på hovedbygningen er verdens største håndmalede flag. Det tog 3 måneder og mere end 1000 liter maling. Flaget er på størrelse med en basketball bane!

Da vi kørte hjem blev det vildt uvejr med det vildeste regnvejr og torden.

Til aften kørte vi alle sammen ud og spiste på Outback Steakhouse, det er jo super lækkert og Kim og jeg endte med at bestille nogle kæmpe bøffer på små 500gram.

Onsdag den 2. September

Det var meningen vi skulle se at komme i en af disney parkerne. Men det har drillet os lidt at få fat i billetter. Så vi blev hurtigt enige om at der skulle ske noget for alle børnene...... Vi kørte ud til Florida Mall, et kæmpe stort Center... Og så skulle der laves bamser hos Build-a-bear. Olivia har lavet sig en ny hund, der hedder "mor-hund". Efter et par timer der, var det så meningen vi skulle til "DownTownDisney".....men hvis jeg siger det regnede, så gang det lige med 10....
Så vi vendte snuden hjem ad... Og der var det heldigvis tørvejr, så vi trak alle hurtigt i badetøjet, og tog et par timers badning i den store pool, ved fælles huset. Olivia er bare blevet så god til både at svømme og dykke, og nu hopper hun i fra kanten !!!
Vi var lidt trætte, og der var ikke rigtig nogle der gad køre i byen og spise. Så der blev hurtigt handlet ind til hjemmelavet burgere....
Olivia havde lige lyst til lidt alene tid, så inden det var sengetid så hun en film i mor´s seng.

Torsdag den 3. September

Idag valgte vi at køre til stranden ved Daytona Beach mens familien Lindberg besøgte Seaworld.
Stranden er en af de bedste og det er her speedway i USA startede så det er stadig tilladt at køre bil på selve stranden, mere om det senere!

Da vi nåede ind til byen kom vi forbi Daytona International Speedway, så vi besluttede liiiige at parkere og tage et par billeder udefra inden vi kørte på stranden. Der var ikke gået mange minutter før vi talte med en guide og vi besluttede os for at gå ind og kigge lidt nærmere på hvad man kunne opleve her. Vi ændrede straks planer da vi opdagede hvor vildt det var og vi købte den store VIP Hot Tour som gav exclusiv adgang til banen, IMAX film, pitlane, presse tårnet, VIP launges, frokost, billetter til race simulator osv osv.

Banen er bygget i 1959 og dengang kom der lidt over 40.000 tilskuere til det store Daytona 500 løb.
Idag kommer der mere end 260.000 gæster og der er pladser til dem alle.
En anden sjov detalje var at der først blev lagt ny asfalt på i 1978 og der er ikke kommet ny på siden, der er blot lappet lidt på det. De har lovet der kommer ny asfalt på i 2011.
Det er utroligt svært at forestille sig hvor stor sådan en bane er men de når en hastighed på små 300km/t så der skal alligevel nogle km asfalt til.
Vi gjorde stop på selve banen og kunne ved selvsyn se hvor stejl banen er, det er noget man ikke kan fornemme i tv.
I turen var der indlagt frokost i midten af banen. Vi fik en masse oplysninger som man normalt ikke for ved selv at gå og kigge på turen så det var virkelig alle pengene værd.

Turen tog ca. 3 timer og bagefter skulle vi så ind og prøve alle de simulatore der var og Mette måtte tilsidst virkelig insistere på at nu skulle vi videre og før hun fik sin vilje var kl. 17!

SÅ skulle vi finde stranden og den lå da heller ikke mange km væk, det sjove var som sagt at man også kunne køre på selve stranden helt ned til vandet. Vi kørte ganske kort på stranden før vi parkerede. Det blæste for meget til at man måtte bade så vi soppede blot i det varme vand.
Det var super lækkert og Olivia nød det.
Vi besluttede så at køre længere ned ad stranden men hmmm der gik ikke lang tid før at vi kom op i noget løst sand og så sad bilen fast.
Hurtigt prøvede vi at skubbe den fri men det gik ikke. Selvfølgelig havde vi sat bilen fast 75m fra et tv hold der var ved at lave et tv indslag på stranden. "Den fik du gravet godt ned hva!" den deres kommentare og snart kom en anden dreng gående og fortalte at det var smartest at køre tæt på vandet når man ikke havde en bil der kunne køre i det. Nå men de kunne heller ikke skubbe os fri. Så jeg forsøgte med lidt hjælp hos en livredder der fortalte mig at jeg blot skulle vente til der kom en beach patrol og trække os fri.
En anden flink familie i en kæmpe 4-hjulstrækker ville hjælpe men vores bil havde ingen krog bagpå så det kunne de ikke.
Nå efter ca. 10min kom der så en beach patrol men 2 små damer der lignede barbie dukker i den kæmpe bil de kørte i.
Da jeg fortalte at vi nok havde brug for hjælp og det var første gang vi var der grinte de bare og sprang ud af bilen, satte et reb rundt gennem fælgen og trak os fri. Så var det prøvet og vi listede stille ud på det asfalteredeområde og kørte hjem mod Orlando.

Der blev købt billetter til og imorgen (Fredag) tager vi i Disney Animal Kingdom.

Fredag den 4. September

Så kom endelig en af de dage, som Olivia har glædet sig allermest til.
Vi havde planlagt at vi skulle spise morgenmad i byen, så vi ikke skulle bruge tid på at rydde mad frem og tilbage. Vi spiste på Sizzler hvor der er morgenmads buffet, så vi fik et solidt måltid !
Det tog ikke mere en 10 minutter derfra at køre til Animal Kingdom.
Allerede ved indgangen mødte Olivia nogle af sine "Disney-Venner".... Det var Guvenør Ratcliff og Rafiki ....Så dagen startede rigtig godt.
Derfra begav vi os så ind i parken. Det er en Disney-Zoo, så vi kiggede på spændende dyr. Også nogle dyr som mange kender .... F.eks Anden Anders !
Olivia fik øje på en af hendes "rigtige veninder" "Gunder-håndtaske" (Pocahontas!!!) Så hun fik taget et fint billede sammen med hende!
Derefter skulle vi se et Løvernes Konge show...Men så var der nogle dyr der lige kom i vejen !!! Vi skulle lige hilse på Anders And, Chip & Chap, Minnie Mouse, Mickey Mouse, Bjørne Brødrene og Fedtemule.... Det er bare så sjovt at se Olivia kysse og kramme alle figurene.
Nå, men tilbage til Løvernes Konge,det er ubeskriveligt smukt, det var lige så man fik gåsehud ! Det SKAL opleves !
(Jeg er lige lidt træt så jeg prøver at beskrive det så godt så muligt !!!)
Nå, men så blev det tid til Safari. Det var en ægte safari, vi så giraffer, løver, aber, næsehorn, elefanter, flodheste og så alle de andre dyr man kan opleve på safari ... Det var en rigtig flot tur.
Så tog vi med toget ud for at se undervisnings center, det var nu ikke lige noget Olivia syntes var så spændende, så vi købte en Mickey is og tog toget tilbage.
På vej tilbage mødte vi familien "Jensen alias Lindberg", så sammen med dem gik vi hen til "Dino-Land", hvor der var en "Find Nemo" Musical. Og ja lige så smukt og ubeskriveligt som det første show ! Glæd jer til videoen.
Vi gik tilbage og skulle op i den store "Everest" Rutchebane ..... Den var bare for SINDSYG. Det var den afskygelige Snemand der havde ødelagt skinnerne, Så den måtte lige pludselig køre baglæns..... Og så siger jeg ikke mere ! Men René skreg fra den startede til den holdt stille ! Så meget at den dame han sad ved siden af, var ved at dø af grin af ham ! Tryk på  linket for at se turen så i får en fornemmelse af turen, der hvor det er mørkt kører man op og ned og drejer rundt så man ikke ved om man har hovedet op eller ned,
Det er egentlig en meget hektisk dag, for man vil gerne nå at se hele parken !
Vi så så en 4D film, med "Bugs"... Det er bare så vildt, at dyrene kommer ud i hovedet på en, og når de nyser får man snot i hovedet ! Og når de prutter kan man luget det !
Så, skulle vi lige møde de sidste venner  .... Ballooo, Charley, Flik, Terk - aben fra Tarzan, Tigerdyr, Plys, Æseldyret, Lilo og Stitch.
Så tog vi med "River Rafting" ..... Og lad mig bare sige at BonBonLand er "vand" ved siden af ! -Vi var gennemblødte da vi kom tilbage. Vi måtte lige sidde i båden 10 minutter ved enden, fordi den var kørt i stykker.....
Nå, men for at tørre tøj tog vi en tur mere i "EVEREST" .... Kanon tur, selv om vi lige havdø prøvet den !
Og nu var klokken blevet 17.00, og så lukkede parken inden vi fik prøvet det hele, så er det godt vi skal i Magic Kingdom i næste uge !
Det var meningen vi skulle spise på vej hjem men vi havde alle været i "Rafting" så vi måtte lige hjem og skifte tøj !

Vi skulle ud og spise Buffet, for drengene var sultne .... Vi spiste på Sizzlin Grill, men det var sku ikke for godt... Det kan også blive for billigt. Men der 180 ting at vælge imellem.
Så heldigvis kom vi hurtigt hjem, så børnene hoppede i poolen en times tid, imens konerne pakkede weekend tasker for vi kører til Golf kysten i morgen ....... Så kunne mænnerne lige overskue at drikke Irsk kaffe .....
Tak for i dag, og vi håber alle hjemme i DK har det godt !!!

Lørdag den 5. September

Under morgenmaden kom Olivia lige med et guldkorn, vi have hældt en lille smule juice op til hende istedet for et helt glas hvortil hun spørger: Er det en smagsprøve eller hvad?
Vi kørte mod Clearwater Beach og ankom ca. 11:30. Vi fandt hurtigt det hotel som vi boede på sidste år.
Vi havde glemt en vigtig ting nemlig at undersøge hvad Labor Day betyder for Amerikanerne for der var kun et værelse tilbage.
De udnytter det med at holde 3 dage fri og tage til stranden og grille osv. så der var fyldt med mennesker og priserne var det dobbelte af hvad det var sidste år eller hvis vi bare var kommet et par dage før eller senere.
Vi valgte istedet at køre ud på en kæmpe offentlig strand væk fra alle hotellerne, men det var stort set ligeså godt. Eneste forskel var at sandet bestod lidt mere af skaller men det var stadig super lækkert.
Vi fik nogle liggestole og en stor parasol og så var det ellers i vandet med det samme.
I de 4 timer vi var der tror jeg at jeg samlet var oppe 15min ellers var jeg i vandet sammen med Olivia. Mette fik også badet rigtigt meget.
Efter et par timer skulle vi lige have lidt frokost og ca. 100meter fra os var det en vogn der solgte hot dogs, burgere osv.
Vi købte 3 burgere og fik besked på at passe på fuglene?
Nå vi gik igang med at spise og det smagte herligt. Da Mette var knap halvvejs med sin bruger skulle hun lige hjælpe Olivia og ud af ingenting kom en stor måge og rev burgeren ud af hånden på hende og fløj væk. Hun skreg op og vi andre holdt herefter godt fat i vores mad Laughing

Da vi var færdig med at bade kunne jeg godt mærke jeg måske havde fået liiiiige rigeligt med sol på skulderne selvom jeg virkelig havde fået massere af solcreme på. Men vi havde jo også været der længe så der skulle nok havde været suppleret lidt undervejs.

Da vi tog op til byen blev det meget ømt så det var ikke så sjovt at rende rundt i den bagende sol.
Vi fandt en dejlig is cafe hvor vi fik hjemmelavet is og milkshake, super lækkert.

Bagefter gik vi op til Pier 60 for at se solnedgangen.
Der var igen en masse boder og denne gang betalte vi for at komme helt ud for enden af molen så vi kunne se det hele fra første paket.
Vi spottede nogle delfiner der svømmede efter skibene men de var langt ude og svære at fotografere men jeg fik et par stykker med videokammeraet.
På molen var der en masse der fiskede og et par der stod ved siden af os havde fanget nogle store flotte makreller!
Olivia ville meget gerne prøve at fiske så glæden var stor da damen spurgte om hun ville prøve.
Det var et kæmpe hit og hun fangede faktisk en lille fisk. Magnus og Frede fik også lov og alle prøvede at fange fisk.

Da vi havde set solnedgangen stødte vi på piraten fra sidste år og vi fortalte ham hvor meget Olivia havde savnet ham, han sagde vi skulle sende ham billederne så ville ham putte dem på sin hjemme side. Olivia og piraten fik udvekslet fingerkys og så var hun lykkelig. Vi besluttede os for at droppe aftensmaden og vende snuden hjemad da jeg ikke var helt på toppen efter den solskoldning. Vi gjorde et hurtigt stop ved Burger King og købte noget til Olivia som hun kunne spise på vejen hjem.
Der var 2 timers kørsel hjem og hun snakkede som et vandfald hele vejen.
Da der var 5km tilbage faldt hun dog i søvn. Vi gjorde et hurtigt stop hos Wendys og købte et par burgere med hjem og så var det ellers i seng.

Søndag den 6. September

Dagen bød på røde skuldre så det var ikke så rart at opholde sig udendørs i den varme.
Tøzerne besluttede sig for endnu en shoppingtur og Kim og jeg passede ungerne og lod dem blive opløst i poolen.
Olivia er blevet helt vild med at dykke under vandet og svømme under vandet også, hun bliver mere og mere modig.
Da solen sidst på dagen havde forladt poolen blev det endelig min tur til at blive kølet lidt ned, dejligt!

Til aften besluttede vi alle sammen at finde en god restaurent med både seafood og steaks og valget faldt på Red Lobster.
De har alt inden for seafood og steak og det meste bliver tilberedt over åben ild.
Til forret valgte Mette en kartoffel/porre suppe mens jeg ikke kunne stå for at prøve en hummer og reje pizza med massere af ost og tomat.
Hovedretten bød på grillet kyllingbryst med pomfritter til Olivia, honning glaseret kyllinge bryst (2stk) og et spyd med kæmpe rejer til Mette.
Jeg selv fik en 400grams steak med hummer og rejer på toppen, kartoffelmos med en hummer/hvidvins sauce.
Desværre glemte vi at tage nogle billeder men det var nok det bedste måltid mad vi har fået på denne tur indtil videre.
Til hovedretten var der naturligvis også en stor skål salat.
Hele dette overdådige måltid stod i den fyrstelige sum af $75 (380kr) inkl. drikkepenge og nå ja naturligvis også drikkevare ad libitum.

På vejen hjem blev der lige tid til et lille stop hos Dunkin' Donut hvor vi købte donut og kaffe med hjem.

 

Mandag den 7. September

Efter morgenmaden tog drengene på shoppetur alene. Der skulle kigges på golf ting og lidt kamera.
Vi vendte tilbage til det golf mekka som vi tidligere havde besøgt. Nu da man må have for flere penge med hjem end sidste år kunne man gå amok i sådan en butik men man skal jo stadig tænke på vægt og størrelse når det skal hjem i kufferten.
Så det blev til en håndfuld lækre skindhandsker til den nette sum af 25kr stk. Prisen i DK ligger på godt 100kr stk så her var virkelig meget at spare. Jeg fandt også en lyserød til Olivia og det var et stort hit.
Det blev også til en trøje med Orlando tryk til brug når der virkelig skal slappes af derhjemme og det er koldt. Ja faktisk syntes vi de var så fede at også Kim og Frede købte en hver, så vi besluttede os for at tage dem på inden vi gik ind i huset til de andre. De grinede blot ad os! Nå men det er jo ikke tøzerne der skal gå med dem.

Til frokost tog vi ind på et buffet sted vi fandt der hedder Golden Coral, men lært af bitter erfaring checkede vi lige stedet inden vi besluttede os.
Det viste sig at være super lækket, massere af frisklavet mad, kæmpe salat bar og eget bageri. Alt mad blev tilberedt så man kunne se det fra restaurenten og det smagte fantastisk. Der var nok mere end 100 forskellige ting når man tæller de 20-30 desserter med.
Hele herligheden kostede $11 inkl. fri drikke altså ca. 55kr og det havde stadig været godt hvis det havde kostet det dobbelte.

Om aftenen fulgtes vi ud til en af de restaurenter der havde ligget på ønskelisten, nemlig Black Angus som er et rigtigt Amerikansk steakhouse.
Forventningerne var store og det var meget svært at vælge mellem de mange lækre bøffer.
Jeg valgte en hel side spareribs for det havde vi talt meget om da vi sidste år fik nogle fantastiske nogle herovre. Olivia hotdog og Mette en filet mignon i bacon svøb. Skuffelsen var enorm da mine ribs smagte mere af eddike end noget andet. Da tjereren spurgte om alt var ok spurgte jeg om det var normalt og det var det desværre. Ribs laves på mange måder, de fleste med BBQ smag, røget eller honning glaseret men enkelte laver dem også med en eddike tomatsovs og der gjorde de altså her. Som han sagde enten kunne man lide det eller også kunne man ikke.
Jeg forsøgte at skabe det værste af og kødet var som sådan nok noget af det bedste jeg har fået af spareribs men glaseringen var bare ikke mig.
Da alle mand var færdige spurgte tjeneren om jeg ville have resten med hjem hvorefter jeg kiggede på ham og sagde at de smagte så dårligt at det ikke blev nødvendigt. Straks foreslog han at hente manageren så jeg evt. kunne forklare det og få en rabat.
Det mente jeg ikke var nødvendigt da de jo ikke fejlede noget men blot ikke faldt i min smag men han insisterede.
Han vendte så tilbage og sagde jeg kun skulle betale halv pris så det var fint nok. Men vi blev dog extra overraskede da han selv gav os yderligere 15% rabat på en kupon vi havde vist ham inden vi bestilte. Det havde ikke været nødvendigt, alle de andres mad var perfekt.
Men de gør meget for at man for en god oplevelse og de lever jo af man kommer igen.

Efter aftensmaden var det blevet tid til at prøve endnu en af de flotte minigolf baner og denne gang skulle den spilles om aftenen.
Valget faldt på Pirate's Cove Adventure som er en super flot bane med pirat tema.
Massere af springvand og palmer ove det hele. Vi valgte at spille den svære bane og det må man sige den var.
Igen blev det farmand der vandt men skarpt forfulgt af Mette og Olivia.
Olivia sendte en bold langt ud over banen igen men denne gang kunne vi ikke finde den, så jeg måtte løbe hele vejen tilbage efter en ny.

Da vi kom hjem slappede vi af med is og hjemmelavet milkshake.

Tirsdag den 8. September

Det var egentlig meningen vi skulle i "blizzard" Vandland, men der er nogle der ikke lige skulle være ude i solen uden bluser på idag !!!
Så vi tog en slapper dag. Det er noget anderledes end vi plejer, men noget mere på Olivia´s premisser....
Så vi var alene hjemme fra morgenstunden. Så vi fik morgen mad, og lige efter hoppede Olivia i poolen.
Så fik Mette ryddet lidt op på værelset og tjekket om der var plads til at vi kunne købe mere med hjem..... Og vi blev enige om at der er plads til lidt mere. Så vi kørte ud til "DownTown Disney"... En by med Disney forretninger, er slaraffenland for Olivia.
Vi var der en times tid, og så var vi lidt sultne. Så vi kørte Over på den anden side af gaden, og spiste på Golden Corral. Og så tilbage til DownTown igen. Olivia fik tryllestøv i håret og måtte ønske, et ønske !
Hun var også med i en konkurrence, hvor hun skulle vælge hendes ynglings prinsesse, og så var det en fe-gudmor der stillede 3 spørgsmål, som Olivia lyn hurtigt svarrede rigtigt på. Så hun fik 3 klistermærker og et diplom.
Derfra kørte vi lige ud til outlettet, hvor faderen lige skulle shoppe lidt. Og så skulle vi lige nå en Giftshop på vejen hjem.
Vi spiste aftensmad på LongHorn Steakhouse, det var verdens klasse mad..... Ribs, der var så møre at det faldt fra benene  MUMS   Skal prøves
René kunne ikke rigtigt acceptere den dårlige oplevelse fra igår men tjeneren kendte den anden restaurent og fortalte der var kæmpe klasse forskel, det skal han naturligvis sige men han havde heldigvis ret. Vi røg på en kombo af spareribs og filet mignon så vi var stopmætte og igen ikke plads til desert.
Nu er alle ungerne lagt i seng og vi 4 voksne sidder med hver en bøtte is og smovser......

Onsdag den 9. September

Vi spiste morgenmad på Houlihans hvor der var morgenmads buffet og frisklavede omeletter.
Bagefter satte vi kursen mod Disney Blizzard Beach vandland hvor vi skulle tilbringe dagen. Det er et mega stort vandland som har et vintertema, så alle rutchebanerne osv er udformeget eller puntet som var det om vinteren. Der var også en skilift der førte en op til de højeste rutchebaner.
Det var super flot. Vi startede med at finde nogle liggestole i skyggen og så var vi klar til at indtage parken.
Olivia valgte at starte på de mindre rutchebaner og det var et stort hit at side på de store baderinge og rutche ned på fuld fart.
Det varede ikke længe før de store baner blev indtaget og Olivia var helt vild med det. Igen igen, råbte hun hele tiden når turen var slut.
Vi slæbte baderinge op af trapper hele dagen. Det blev også til et par ture i skiliften men det var René ikke så vild med.
Der var også en strand hvor der blev lavet bølger.
Pludselig var kl. blevet 17 og parken lukkede. Hvor tiden var blevet af er en gåde men sjovt var det ihvertfald.

Om aftenen tog vi ud og spiste på Red Lobster igen, denne gang blev det til all you can eat rejer i forskellige lækre varianter og det smagte himmelsk. Mette røg på den traditionelle steak og Olivia kylling.

Torsdag den 10. September

Så var den store dag kommet !

Vi stod op ved 7 tiden. Og fik hurtigt spist morgenmad.
Vi satte så kurs mod Disney's Magic Kingdom, vi ville være der lige fra de åbnede.
Lige da vi var kommet ind stod Andersine, Pluto og Chip & Chap der, så Olivia var hurtigt henne med sin autografbog !
Vi gik ned af Main Street, og tog først turen i TomorrowLand. Der var vi inde og fange Stitch der var stukket af, og ude og skyde med BuzzLightYear.
Og så skulle vi ud og køre i Racerbiler .... Og det var vist mor der vandt !
Så gik vi til Mickey´s Town. Her kunne man gå igennem Minnie´s hus. Ret sjovt, med køkkenet med de skøre køkkenmaskiner, og havestuen med de sjove blomster. Vi gik også igennem Mickey´s hus, have og garage.
Så blev det igen tid til at hilse på nogle venner. Først var det Feerne. Der var Vand-Feen, Dyre-Feen og klokkeblomst ...... Så videre til Tornerose, Bell, og Askepot.
Derfra gik vi imod Ariel´s grotte. Olivia nåede ikke at møde hende sidste år, så det var et stort ønske at møde hende i år. Så nu gik hendes ønske i opfyldelse.... Der sad hun i grotten .... Smuk, som i filmen !
Så var det altså tid til karuseller og rutchebaner .... Vi var i den store rutchebane 2 gange og vandrutchebanen en enkelt gang for vi blev plaskvåde !
Vi var også inde i spøgelseshuset "The haunted Mansion" .... Jeg syntes nu det var lidt uhyggeligt med genfærd og spøgelser ..... Olivia syntes bare det var så fedt at vi skulle igennem det 2 gange.
Der var en nogle specielle gæster i parken, det var Mary Poppins, Pinocchio og ikke mindst SNEHVIDE ...... Hende havde vi heller ikke mødt før !
Hen under aftenen var vi godt nok ved at være meget trætte. Vi sad lige 15 minutter stille og roligt inden der skulle være den store spektakulære parade. Og vi må sige at det var smukt. Alle disney vennerne der dansede igennem parken.
Derefter var der ½ time til det store fyrværkeri. Vi fik nogle rigtig gode pladser på kanten af nogle blomster kummer.... Lige under hvor Klokkeblomst kom flyvnede.
Det det var slut var det tid til at vende snuden hjem, efter 13 timer i parken. Vi fik lige lidt hurtigt at spise på vej hjemhos Wendy's. Og så bare ind af døren og på hovedet i seng !

Fredag den 11. September

Der skulle soves længe ovenpå den lange tur dagen før.
Efter morgenmaden skulle der laves de sidste lektier, regnskab inden vi kørte ud og shoppede de sidste gaver, julegaver og hvad vi ellers manglede. Da vi kom hjem blev det tid til en dukkert i den store pool hvor der blev holdt dykke konkurrencer osv.
Til aften tog vi på Charlies Steakhouse som er kåret gang på gang som USA's bedste steakhouse. Det er et meget fint sted som vi også besøgte sidste år den siste dag så det er blevet en lille tradition. Dejligt at komme et sted med rigtig dug på bordet og de lækreste bøffer.
Det er en sjov fornemmelse efter alle de Amerikanske restaurenter at komme ind et sted hvor selv servietten bliver lagt fint i skødet på en og der blev sågar fundet en sort der matchede Mette's tøj!
Det blev til en yderst udsøgt middag med bla. en 32oz (907grams) Porterhouse steak til migTongue out
Da jeg var halvvejs troede jeg jeg måtte opgive men det smagte så godt at jeg fandt plads til de sidste.
Dejlig vin istedet for sodavand og en super vintage portvin til deserten.

Tak til mor og far for middagen!!!!

Da vi kom hjem til huset var Kim og Lisbeth stadig oppe og vi fik et par øl og spillede UNO inden vi gik i seng.

Lørdag den 12. September

De sidate ting blev pakket og Olivia skulle lige nå en sidste dukkert i poolen. Det regnede, hvilket var første gang i de 15 dage. De andre gange har det været sidst åp dagen eller hvis vi havde væet ude og køre men aldrig så det gjorde noget.
Så det er godt vi skulle hjem nu. Der blev pakket biler i bare maver så ikke tøjet var plask vådt.

Vi spiste morgenmad på Denny's og bagefter kørte vi til et stort center hvor vi kunne fordrive den sidste timer inden vi skulle ud i lufthavnen.
Flyve turen gik fint og den lange vente tid i London overlevede vi også.

Vi landede godt trætte kl. 18 hvor vi blev hentet af Thomas, hold da op her er koldt!
Dejligt at være hjemme igen.