Florida 2008

Billederne kan ses i stor størrelse ved at trykke på dem. 

D. 23.08.2008 Lørdag.

Vi drager afsted mod vores rundrejse i Florida. Vi skal flyve fra København til Washington og videre derfra til Orlando.
Vi hygger os lidt i Diners Loungen inden afgang.
Vi havde en god tur i begge flyverne, René bliver dog lidt dårlig når vi skal lande da der er problemer med at trykudligne.
Olivia har klaret turen rigtig godt. Hun var vågen HELE vejen. Da vi ankommer til Orlando lejer vi en bil og kører til Kissimee.
Der går ikke 2min så sover Olivia, selvom hun er skrup sulten.
Da vi har fået vores værelse for de 2 første dage (Howard Johnson), går René ud og henter pizza. Lige så snart vi har spist lægger vi os til at sove.
22:00 US tid = 04:00 DK tid.

D. 24.08.2008 Søndag.

Klokken 6 vågner vi og er friske. Vi ligger og ser lidt Disney inden vi står op og gør os klar.
vi spiser morgenmad på motellet hvilket ikke var specielt godt men vi skal jo lige finde de gode steder.
Derfra går vi over og kigger i en stor outlet factory. Der er en masse Disney ting, sko, tasker og alt muligt.
På vej hjem faldt Olivia og slog begge hænder,albuer og knæ Cry
Da Olivia havde sundet sig lidt med Disney kørte vi ud til Congo River Golf hvor vi skulle spille mini golf.
Vi startede med at fodre fisk og så tog vi en tur på den "svære" bane, så må vi tage den "meget svære" næste gang.
Det var en fin bane. Der var nogle ting man skulle finde undervejs. Det endte med at mor vandt!
Da vi var færdige fik Olivia is. Der var et meget nysgerrigt egern som vi næsten kunne kæle med. Til sidst skulle vi fodre krokodiller.
Det var rigtigt sjovt. Vi handlede i Wall-Mart, der skal vi ihvertfald ud igen! På vej hjem spiste vi frokost på Denny's.
Olivia fik en raket sodavand. Vi skyndte os hjem og tog badetøj på og hoppede i poolen.
Olivia blev noget af en havfrue. Både hoppede ned i vandet, dykkede, oppe og side på bananen og far "smed" hende rundt i vandet.
Efter vandturen tog vi en slapper på værelset, mor er ikke helt på toppen efter flyveturen.
Til aften gik vi hen på IHOP (International House Of Pancakes) og spiste. På vej hjem begyndte det at dryppe og det blev helt sort, så vi kunne se det lynede. Om aftenen sad vi og planlagde de næste dage.

D. 25.08.2008 Mandag.

Vi startede dagen med at sende far på en løbetur i motionsrummet. Olivia og mor lå i sengen og så morgen tv.
Da far kom tilbage stod vi op og fik pakket bilen. Vi kørte til Denny's og fik morgenmad, så kunne Olivia få en ny forvandlingspakke.
Så gik turen fra Kissimee til Fort Lauderdale. Det var en dejlig tur på lidt mere end 300km. Vi checkede ind på Hotel Ramada.
René og Olivia hoppede hurtigt i badetøjet og ud i poolen. Vi bor på et værelse hvor vi kan kigge lige ud på poolen.
Efter svømmeturen tog vi til Sawgrass Mills, et kæmpe stort center med mere end 300 butikker. Olivia købte et armbånd og René noget nyt løbetøj.
Olivia blev fotograferet. Så vi købte nogle rigtig fine billeder af hende. Vi spiste aftensmad på CheeseCakeFactory, det var rigtig dejlig mad.
Olivia fik en børneportion "mini" burgere. Olivia faldt i søvn på vej hjem i bilen. Mette fik sin første Cinnabon!

D. 26.08.2008 Tirsdag.

René startede dagen med en cykeltur i motionsrummet. Vi spiste morgenmad i restauranten. Det var rigtig fint og Olivia spiste 2 portioner farvestrålende "ringe". Derefter kørte vi til Lion Country Safari. Det var en park ligesom Knuthenborg.
Der var også en park til. Det var et Splash land hvor Olivia badede. Vi fodrede lori'er med nektar og girafferne fik "knækbrød".
Det var meget varmt næsten 38grader og meget fugtigt. På vej hjem blev det vildt regnevejr og det lynede og tordnede, Olivia faldt i søvn!
Vi ville bade da vi kom hjem men poolen var lukket grundet vejret så vi hyggede på værelset.
Der gik ikke så lang tid så skinnede solen og poolen blev åbnet igen så vi kunne komme i alle 3. Da vi havde badet gik vi i bad og over på den anden side af vejen hvor der var nogle forretninger vi kiggede på. Mette købte nogle duftlys og Olivia nogle klistermærker.
Om aftenen spiste vi på hotellet som havde rigtig god mad og Olivia "snakkede" med en pige hun mødte ved poolen.
Hun var fra Montreal, så de kunne ikke rigtigt forstå hinanden. Efter maden hyggede vi på værelset.

D. 27.08.2008 Onsdag.

Vi stod op ved 8 tiden, da far kom tilbage fra løbeturen. Spiste morgenmad på hotellet. Så fik vi pakket bilen og kørte til Butterfly World.
Der var rigtig fint med mange smukke somerfugle og blomster. Herefter kørte vi mod Miami, først kiggede vi efter hoteller, men vi var i god tid da der først er check-in efter kl 16:00. Så vi kørte til Venetian Pool. Et meget fint sted hvor man kunne svømme ind i en grotte, under springvand og vandfald. Vi var der et par timer og kørte så tilbage til strandpromenaden og fandt et hotel, Days Inn.
Da vi havde pakket ud gik vi en tur på stranden og dyppede tæerne i det dejlige vand. Vi bor ved 42. Street og så gik vi ned til Lincon Street.
Her fandt vi en Cubansk restaurant hvor vi fik traditionel Cubansk mad. Vi tog en Yellow cab hjem og nåede en hurtig dukkert i poolen inden Olivia fik et dejligt bad og så hyggede vi på værelset.

D. 28.08.2008 Torsdag.

Vi spiste morgenmad på hotellet, hvilket ikke var så godt. Kl. 8:30 kørte vi til Miami Seaquarium.
Det var simpelthen en super god oplevelse. Massere af delfinshows, søløveshow og til sidst det store med en spækhugger!
Lidt over middag kørte vi mod Parrot Jungle, på vejen spiste vi frokost på Wendy's.
I Parrot Jungle så vi tigerunger og en lille abe unge. Til sidst så vi et papegøjeshow med papegøjer der cyklede og en kongeørn der kom flyvende ned på scenen over folk.
Vi var tilbage på hotellet kl. 17:30 Vi skyndte os at tage badetøj på og få pakket vores vasketøj. Så gik vi ned og satte vasketøj over og sprang i vandet på Miami Beach. Der var store bøljer og vandet var super dejligt varmt. Bagefter gik vi en tur i poolen.
Olivia og René blev i poolen mor gik gik op med vasketøjet. Efter et bad gik vi til købmanden og handlede til lidt morgenmad til dagen efter.
Da vi kom hjem bestilte vi pizza som vi fik leveret, mums!

D. 29.08.2008 Fredag.

Vi stod op ved 7:30 tiden og spiste morgenmad på værelset. Så kørte vi til Miami MetroZoo. En kæmpe stop Zoo hvor man kan køre i et tog og se helle parken oppefra! togturen tager ca. 25min. De havde mere end 1000 dyr.
Da vi kom tilbage til hotellet sad vi lidt og slappede af og fik lagt billeder ind i computeren. Vi fik sendt billeder med mail hjem til Danmark.
René fik sig en løbetur, mens Mette fik pakket taskerne til imorgen. Da René kom hjem var det tid til en hurtig tur i poolen.
Bagefter tog vi bilen for at køre ned og se Miami Ink men der var desværre lukket. Så vi kørte igennem gaden (Ocean drive) hvor de dyre forretninger ligger. Sjovt at se det om aftenen. Vi havde lidt svært ved at finde et sted at spise, så vi kørte efter en Denny's men endte på IHOP i den anden ende af Miami Beach. Olivia faldt i søvn på vej hjem i bilen, så det var hurtigt i nattøjet og så i seng. Mette og René fik lavet regnskab på nuværende tidspunkt har vi brugt ca. $1400

D. 30.08.2008 Lørdag.

Vi stod tidligt op og fik pakket bilen og kørte mod Key West. Det var godt nok blevet noget blæsende vejr men ellers sol.
Det var en meget smuk tur ud over alle ø'erne. Men jo længere syd på vi kom, jo sortere blev himmelen. Da vi nåede Key West regnede og blæste det. Det var kanten af orkanen Gustav der skulle ramme Key West. Vi kørte en tur rundt på øen. Der var et hektisk liv i gaden ved Sloppy Joe's.
Vi fandt et Best Western hotel med et dejligt stort værelse. Det blæste og regnede endnu mere til aften så vi kunne ikke rigtigt gå en tur i byen.
Vi spiste aftensmad på Outback Steakhouse. På vej hjem kørte vi forbi Donkin' Donuts og købte kaffe og kage som vi sad og nød sammen med en stormende udsigt. Olivia så en ny Barbie film som var et stort hit. Om natten blev vejret helt vildt så man var glad for at være inde.

D. 31.08.2008 Søndag.

Vi stod tidligt op igen! Spiste morgenmad på hotellet og fik pakket bilen. vi kørte ud over ale øerne igen. Det var stadig blæsende.
Da vi forlod Florida Key's kørte vi gennem Everglades. Der lå krokodiller i vejkanten som var blevet kørt over ligesom fasaner der hjemme!
Gennem Everglades stoppede vi ved et indianer reservat som lavede airboat ture. Vi fik en tur ud til nogle hytter midt ude i sumpen.
Der så vi en rigtig levende vild krokodille og ørne. Derfra satte vi kursen imod Fort Meyers. Det var en lang køretur.
Vi chekede ind på Hotel Ramada ved 17:30 tiden. Vi pakkede hurtigt ud og kørte ud og fandt et sted at spise.
Famous Dave BBQ. Det var super lækkert mad og nok et af de bedste steder vi har spist på turen. De havde speciale i ribs og lign.
Da vi havde spist kørte vi hjem i seng da vi var trætte efter en lang dag.

D. 01.09.2008 Mandag.

Idag stod vi op ved 8 tiden og spiste morgenmad på hotellet. Så kørte vi til Senibel & Captiva Island.
På Senibel Island så vi skildpadder på vejen. Der var også en strand hvor der var ubeskriveligt mange skaller og "kongkyllinger"!
I en times tid samlede vi muslinge skaller inden vi kørte ud og så Captiva Island, hvor der er mange smukke huse lige ned til vandet.
Inden vi forlod øerne spiste vi Seafood på Lazy Flamingo. Så kørte vi til Sun Splash Family Water Park, et kæmpestort vandland med flere rutchebaner og bassiner. Det var lige hvad vi havde brug for efter vi er kommet "op" til det gode vejr igen.
Olivia syntes specielt godt om de store vandrutchebaner. Kl. 17 lukkede vandparken, men vi beholdt badetøjet på og kørte hjem og hoppede direkte i pooel og badede lige en time mere. Til aften spiste vi igen på Famous Dave BBQ. Idag fik vi alle 3 burgere. rigtig lækkert.
Til desert fik vi bread budding SUPER GODT!. Da vi kom tilbage til hotellet så Olivia lidt film mens far så TV og mor pakkede. Vi skal videre til Clearwater Beach imorgen tidlig.

D. 02.09.2008 Tirsdag.

Vi stod op ved 8 tiden og gjorde klar til morgenmad. Derefter pakkede vi bilen og kørte til Clearwaterbeach, hvor vi checkede ind på Travellodge.
Vi bor lige ned til stranden og har den flotteste udsigt. Vi fik hurtigt pakket bilen ud og skiftet til badetøjog så gik vi på stranden.
Sandet er så fint at alt bliver fyldt med sand, det er ligesom flormelis. Stranden er kåret som den bedst i USA og bliver revet hver morgen.
Der var kæmpe bøljer og René svømmede ud og kastede sig i bølgerne mens Olivia og Mette sad i kanten og fandt "kongkyllinger".
Efter 1 time ved stranden gik vi til hotellet og hoppede i poolen, det kan Olivia bedre lide. Der var en vandmadras vi legede med.
Bagefter fik vi lavet regnskab mens vi hyggede med slik, nødder, øl og vand. Kl. 17 gik vi ned og vaskede tøj og derefter gik vi ned i byen for at se solnedgangen. I centrum er der gøglere og gadesælgere hver aften mens solen går ned, det hele starter et par timer før.
Der var en pirat som vi fik taget billeder sammen med. Lige inden solen forsvandt helt ned satte vi os på stranden. Vi var alle enige om at det var meget romantisk og smukt. Vi spiste hos Frenchy's en restuarant på stranden. Vi gik hele vejen hjem igen. Da vi kom hjem hoppede vi på hovedet i seng med det samme.

D. 03.09.2008 Onsdag.

Vi spiste morgenmad på værelset og gjorde klar til at køre til Tarpon Springs, et sted hvor dykkerne kommer ind med deres både efter de har hentet svampe. Det var en havn der var meget præget af Grækere. Vi købte nogle svampe med hjem. vi så også en der rullede cigarer. Han var fra Cuba. Det var sjovt at se. Derfra kørte vi til et stort center. René havde lidt solstik så der blev ikke shoppet så meget.
Olivia var i en Build-a-Bear butik og lave hendes kanin. Dertil fik hun snehvidekjole, brudekjole, 2 par sko, hårtørrersæt, trusser, taske og mikrofon.
Hun købte det hele selv og var super stolt.
Vi købte også nogle ting til Olivia's kusine Freya. Mette købte en ny bluse og René en Ipod.
Da vi kom hjem hyggede vi og Olivia legede med sine bamser. Ved 16 tiden sprang René og Olivia i poolen mens Mette ordnede vasketøj og skrev postkort. Derefter gik vi ned af "Beach-Walk" og spiste på Cooters. Der laver de nogle KÆMPE burgere og man får sit navn på et skilt i baren hvis man spiser op! På vej hjem spiste Olivia og René is på strandbaren imens Mette hentede drikkevarer. Så hyggede vi lidt på værelset med build-a-bear bamserne inden det var sengetid.

D. 04.09.2008 Torsdag.

Vi startede dagen med at gå direkte på stranden, vi badede og samlede skaller. Efter en times tid gik vi op og spiste morgenmad.
Så fik vi pakket og kørte imod Orlando. Vi checkede ind på Best Western Lakeside i  Kissimee. Et rigtig dejligt hotel/motel med dejlig pool og det bedste morgenmad vi har set. For første gang har vi pakket alt ud! Vi kørte en hurtig tur til Flea Marked. Det var kun Olivia der handlede igen.
Hun købte en Olivia-magnet og en autografbog til Disneyland. Hun fik også et par nye sko.
Så kørte vi tilbage til hotellet for at hente billetter til Arabian Night Dinner Show. Et heste show hvor der samtidig bliver serveret mad!
Enestående, smukt, sjovt og romantisk, ubeskriveligt - seværdigt, det kan anbefales.
Vi var færdige og hjemme kl 20. Så gik vi i Wallgrens for at købe noget mod solskoldning for vores far er helt skoldet!!
Så der var dømt hygge og godnat.

D. 05.09.2008 Fredag.

Idag var det igen tidligt op. Vi skulle med bussen kl 09:45 til Disney's Epcot. Disneyworld er enormt stort.
Der var mange 3D biografer. Vi startede med en orkan film. Vi var inde og lede efter Nemo. Så tog vi på rumfart. Mette og Olivia syntes nok det var lige i overkanten! Hele dagen løb vi rundt i parken. Vi var hjemme ved 20:30 tiden hvor vi delte en stor pizza.

D. 06.09.2008 Lørdag.

Efter morgenmaden var det tid til powershopping. vi startede med at køre til Prime Outlet hvor vi fik købt lidt til Basse og Magnus.
René fik købt sko og tøj. Derefter kørte vi til Florida Mall med 270 butikker hvor vi ledte efter sko til Nicholai, der var intet at komme efter bortset fra Crog sandaler til Mette og Olivia. Derfra kørte vi til Premiere Outlet hvor René igen gik amok i en Tommy Hilfiger og Nike butik hvor der også blev købt julegave til Thomas. Vi var hjemme kl 20:30 så vi var helt smadrede og bestilte spaghetti på hotellet og så lige en hurtig dukkert.

D. 07.09.2008 Søndag.

Så var den store dag endelig kommet!
Vi stod op kl. 7 for at blive klar til Disney's Magic Kingdom. Vi var der så vi kunne se åbningsshowet. Det var en lang dag hvor vi mødte prinsesser og prøvede mange gode ting. Til sidst så vi det meget romantiske fyrværkeri der varede 30min.
Vi var hjemme og spiste en burger kl. 22.

D. 08.09.2008 Mandag.

Så skulle der shoppes færdigt!
Vi købte en kuffert og lidt tøj til Mette. Derfra kørte vi til Wallmart hvor vi købte Peekaboo, trøjer til farfar og en masse andre gaver og tøj.
Så tog vi en tur til Downtown Disney og købte lidt Disney ting. Så måtte vi hjem og starte med at pakke. Derefter tog vi en lang og sidste tur i poolen. Vi spiste på Charlies Steak House en meget fin og meget god restuarant.
Olivia fortalte om de 3 rør man har i halsen, et spiserør, et til luften og et til dessert!!!
Vi var så trætte at vi hoppede på hovedet i seng da vi kom hjem. 

D. 09.09.2008 Tirsdag.

Vi stod op ved 8:30 tiden. Vi pakkede færdigt og så afsted hjem til Danmark.
Vi kommer HELT sikkert tilbage.