Porchetta på kamado.

Normalt bruger vi Weber Genesis med rotisseri til denne opgave med en fantastisk resultat til følge.
Idag stod den dog på en lille købe porchetta fra Lidl så hvorfor ikke prøve at lave den på kamado.

Den lille færdige steg var allerede rullet med urter og snøret samt ridset, jeg ville normalt aldrig selv have ridset den men har testet Lidl's porchetta en enkelt gang før på Genesisen og resultatet er glimrende holdt op mod prisen.

Tilbehøret var kartofler og en blandet melon salat med feta og ristede pinje og græskar kerner.

Stegen fik lidt over 2 timer ved 200 grader og kartoflerne kom på efter 1 time.
Opsætningen i Primo XL oval var opdeling med firebox devider, genbrugskul i venstre side.
D-sten med holder i venstre side og de normale riste på i begge sider.
Stegen i højre side og kartoflerne i venstre da de kom på.

Sværen blev dejlig sprød men jeg gjorde intet for at få den til at boble op, hvilket ikke gjorde noget da den var sprød overalt alligevel.