Pizza på den nye runde keramiske.

Well well well, endnu et indlæg om pizza.....

Korrekt men jeg jagter stadig de sidste detaljer der skal gøre dem perfekte, idag var første gang på den runde Primo og resultatet kom en del tættere på det perfekte!

Men hvad var så forskellen idag for selve grillen har vel ikke det store at skulle have sagt?
Den runde har helt sikkert et andet air flow en den ovale hvilket gjorde at jeg ihvertfald ikke behøvede at dreje den en halv omgang efter halv tid.

Næææ forskellen idag var at jeg fik lavet en bedre dej end jeg har opnået før.
Til guruen's havefest havde jeg aftalt med Frederik at vi lige fik justeret et par detaljer i måden dejen skulle køres på.
Opskriften er den samme men jeg havde nu en meget bedre fornemmelse for hvornår dejen faktisk var kørt færdig.
Før gik jeg rimeligt sikkert efter at når dejen slap min røremaskine og ikke var klistret ja så var den klar.
Men Frederik fik vist mig hvordan man tager dej prøver undervejs for at holde styr på hvornår dejen er klar og min havde åbenlyst ikke fået nok mel og ikke kørt længe nok.
Først tænkte jeg at det mel får den aldrig rørt med ind i dejen og det hele fes bare rundt i skålen da jeg tilførte et par spiseskefulde efter det angivne fra opskriften var kørt sammen.
Men pludselig tog den fat og efter en masse stop/start og skubben dej ned af krogen kunne man se at dejen fik en helt anden struktur.
Den blev silkeblød i overfladen og hang ikke fast i noget og blev meget elastisk uden af sprænge.

Inden jeg overhovedet gik igang med dejen valgte jeg også at tænde op i Primoen for at give den optimal mulighed for at blive gennemvarm.
Da den havde ligget stabilt på 250grader i ca. 30min putter jeg min Fredstone, som har samme mål som den org. Primo sten, på grillen.
Grillen faldt omgående små 50grader, hmmm nå ingen panik for der var stadig god tid til dejen var færdig.
Stille og roligt kom den op og lå stabilt på 250 grader igen.

Da dejen så havde hævet de første 30min blev den delt i 1 stk på 220g, 2 på 185g, og en lille rest på ca. 120g.
Nu skulle dejen hæve yderligere 15min og jeg valgte at nu skulle grillen hæves til ca. 300-325grader.
Hmmm fuldt åbent i top og bund, vente vente vente nålen bevægede sig bare ikke en disse.
Efter 10min var jeg ikke i tvivl om at noget ikke var helt korrekt, grillen var MEGET varmere end dette og tankerne gik hurtigt tilbage til sidste lørdag hvor jeg lavede flæskesteg og også brugte Fredstonen. Jeg åbende grillen og skubbede den så langt tilbage som muligt så der kunne komme mere luft op mod termometret og så viste den ca. 275grader.
Hele kammeret var rødglødende og pakningen lugtede og røg lidt i kanten når jeg åbnede låget så den var vist rigeligt varm.

Nå den del vender jeg lige tilbage til senere smiley

Pizzaerne blev samlet, både konen og datteren ville have calzone, dog den ene med pulled pork og den anden med skinke. Begge med masser af ost.
Den forbedrede dej var klart nemmere at trække ud og faktisk en del nemmere at få runde smiley
De kom på samtidig og efter 6min var de klar!

Så kom min pizza på med skinke, peperoni, løg, syltede chili og revet rød chedar ost.
6min og den var klar, fedt stor set at kunne spise samtidig.....

Der blev så lavet en extra med pulled pork, løg, syltede chili, rød chedar og revet mozarella.
En frokost haps blev det som vanligt også til, denne gang en simpel med skinke og de 2 slags ost.

At dejen nu sad lige i skabet gjorde også at de var rigtig sprøde og hold op det smagte bare godt.

Nå men hvad var der så galt med varmen eller stenen?
Jo jeg ringede til Frederik fordi jeg havde jo ved selvsyn set at til havefesten lå grillen med samme opsætning hele tiden over 300 grader.
Efter lidt gennemgang finder jeg målebåndet frem og pludselig er der en klokke der ringer.
Jeg havde jo bare taget Fredstonen som jeg har fået lavet ud fra samme mål som Primo pizza stenen som jeg fik lavet til min XL.
Den der blev brugt til havefesten og som Frederik anbefaler til den runde er kun 36cm hvor den jeg anvendte var 38cm!!!
Det er altså nok til at der ikke kommer det airflow der skal til og den så istedet afskærmer meget for varmen.

Pizzaerne blev super lækre men til næste gang er der bestilt den rigtige størrelse sten og så er jeg sikker på jeg kommer endnu tættere på et top resultat.
Mine tidligere "revner/vulger" i bunden var også pist forsvundet!

Men den runde Primo er helt klart min nye foretrukne pizza bage maskine cheeky