Easy Shawarma.

Har længe savlet over denne ret og besluttede mig for at vi skulle teste den.

Igår blev en okse culottesteg gjort fri fra fedt og sener og skåret ud i hånden i tynde skiver mens den ikke var helt optøet endnu.
Herefter blev den lagt i en stor skål sammen med dressingen som bestod af:

1 liter A-38
1 stor spsk. Shawarma mix
1 stor spsk. Kebab mix
1 stor spsk Dr. BBQ krydderi
1 tsk spiskommen pulver
1 tsk Chu Chum chili
3 fed hvidløg

Det hele blev rørt sammen og blandet godt med kødet og har stået 1 døgn i køleskab, sikke en duft!

Primoen blev tændt op kl 15 og instillet til 150grader.
Istedet for D-sten fik jeg en ide med at prøve at bruge en Fredstone og den passede perfekt til min nye Scanpan bradepande.

Med ca. 30min mellemrum hældte jeg væske fra og da det var væk blev det så langsomt tilsat igen, lidt hver halve time.
Kl 18:00 var det klart og der blev varmet pita brød direkte på Fredstonen.

Det smagte MEGET autentisk og virkeligt lækkert.
JEG elsker chili og supplerede med extra Chu Chum og hvidløgsdressing men næste gang tror jeg vi udelader den i dressingen og lader folk selv bestemme hvor krydret det skal være.

Helt sikkert en ret der er nem at lave og meget velsmagende.