Olivia til Firkløver golf turnering 3 og 4

Lørdag d. 14/8 skulle Olivia spille den tredje af fire turneringer og denne gang var det i vores egen Skovbo Golf Klub
Det var selvfølgelig rigtig øv vejr med massere af regn men det gik ikke Olivia på. Det var også første gang Mette skulle med ud og se Olivia spille turnering.

Desværre kunne Olivia ikke rigtigt få det til at fungere og måtte virkelig kæmpe banen rundt og hun var ked af at det ikke gik så godt.
Vi forsøgte at holde hendes humør højt men da vi var færdige tog vi direkte hjem istedet for at vente på alle de andre og se dem få præmier m.m
Da vi kom hjem fandt vi ud af at Olivia havde feber og hun var først feberfri 4 dage efter, så hun har nok ikke været helt klar til golf.

Da Olivia næste onsdag kom til træning blev hun spurgt hvor pokker hun var henne da der havde været en medalje til alle der deltog. Hun fik den dog til træningen istedet. Hun blev rigtig stolt men også ærgelig over at vide at hun var blevet "råbt" op i klubben for at få sin medalje mens alle klappede og så ikke være der, øv bøv dum beslutning fra min side.

Lørdag d. 28/8 var så sidste afdelingen som skulle spilles på Rønnede Golf Klub og igen var Mette med os og vejret var perfekt.
Vi fik trænet på driving range og putte banen og det gik faktisk helt ok. Olivia nåede også lige en tur på legepladsen inden starten gik Smile
De første par huller gik rimeligt men så pludselig begyndte hun at ramme bolden super godt og slog så langt at Mette stod og måbede, ja faktisk var Olivia også selv lidt overrasket og så fik humøret lige en extra tand op af skalaen!

Olivia fik samlet nogle gode point sammen og var meget spændt på at se om der måske var en medalje til hende denne gang så vi skulle absolut ikke køre før det hele var overstået.

Nu var det sådan at det var den sidste runde i turneringen og de 4 klubber kæmper også om en samlet kæmpe pokal til den klub der har flest point efter de 4 turneringer. Hver spiller får et antal point for at stille op og alt efter resultat kan man opnå yderligere point. Skovbo og Rønnede lå i spidsen over de 2 andre klubber men det var meget tæt og spændende.

I klubben var der mulighed for samle-selv burger ad libitum og det skulle vi alle have Tongue out

Da alle de samlede enkelte præmier var delt ud fik vi så resultatet på den helt store pokal og Skovbo Golf Klub var den samlede vinder JUBIIIII.
Alle deltagere fra de 4 klubber fik taget billed foran klubhuset.

I Olivia's gruppe, der spiller på Par 3 banen, var der 25 deltagere og Olivia sluttede på en SUPER flot 7 plads !!!!
Vi var bare så stolte over hende og Olivia var rigtig glad for resultatet.