Kronprinsesse Mary og Olivia.

Lørdag d. 6/11 skulle vi i Experimentarium med hjerteforeningen som Kronprinsessen er protektor for.
Vi fik pladser langs den røde løber og både Olivia og Mette fik pænt lov at trykke hånd med Kronprinsesse Mary Smile

Så skulle vi se en prisoverrækkelse og høre et par taler og så var der gulerødskage og kaffe samt sodavand.
Her var det så at Kronprinsessen gav lov til at hjertebørnene fik taget et billede sammen med hende og da kunne vi da ikke sige nej til.

Det blev et dejligt billede som Olivia er meget stolt over og så har hun også set en ægte prinsesse !!!

Æggekage med pølser

2 små løg snittes i ikke alt for små stykker.
1 pakke bacon stegt på panden.
4 tykke grill pølser, gerne med forskellig smag.
½ pakke revet mozarella ost.
9 hele æg
Frisk timian
salt og peber

Start med at stege bacon af og lad den dryppe af på køkkenrulle.
Løg, pølser og frisk timian og massere af friskkværnet peber ristes på en pande.
De 9 æg (alt efter pande størrelse og antal portioner) piskes sammen med en gaffel sammen med 2 tsk salt og peber.
Æggemassen hældes over fyldet på panden og der skrues ned på middel varme. Osten dryssen over.
Ind imellem kan man lige med en paletkniv få bragt den rå æggemasse ned i bunden ved at lave lidt huller hist og her.

Til sidst pyntes æggekagen med den stegte bacon og serveres på groft rugbrød, stærk sennep eller hvad man ønsker.

Olivia til Firkløver golf turnering 3 og 4

Lørdag d. 14/8 skulle Olivia spille den tredje af fire turneringer og denne gang var det i vores egen Skovbo Golf Klub
Det var selvfølgelig rigtig øv vejr med massere af regn men det gik ikke Olivia på. Det var også første gang Mette skulle med ud og se Olivia spille turnering.

Desværre kunne Olivia ikke rigtigt få det til at fungere og måtte virkelig kæmpe banen rundt og hun var ked af at det ikke gik så godt.
Vi forsøgte at holde hendes humør højt men da vi var færdige tog vi direkte hjem istedet for at vente på alle de andre og se dem få præmier m.m
Da vi kom hjem fandt vi ud af at Olivia havde feber og hun var først feberfri 4 dage efter, så hun har nok ikke været helt klar til golf.

Da Olivia næste onsdag kom til træning blev hun spurgt hvor pokker hun var henne da der havde været en medalje til alle der deltog. Hun fik den dog til træningen istedet. Hun blev rigtig stolt men også ærgelig over at vide at hun var blevet "råbt" op i klubben for at få sin medalje mens alle klappede og så ikke være der, øv bøv dum beslutning fra min side.

Lørdag d. 28/8 var så sidste afdelingen som skulle spilles på Rønnede Golf Klub og igen var Mette med os og vejret var perfekt.
Vi fik trænet på driving range og putte banen og det gik faktisk helt ok. Olivia nåede også lige en tur på legepladsen inden starten gik Smile
De første par huller gik rimeligt men så pludselig begyndte hun at ramme bolden super godt og slog så langt at Mette stod og måbede, ja faktisk var Olivia også selv lidt overrasket og så fik humøret lige en extra tand op af skalaen!

Olivia fik samlet nogle gode point sammen og var meget spændt på at se om der måske var en medalje til hende denne gang så vi skulle absolut ikke køre før det hele var overstået.

Nu var det sådan at det var den sidste runde i turneringen og de 4 klubber kæmper også om en samlet kæmpe pokal til den klub der har flest point efter de 4 turneringer. Hver spiller får et antal point for at stille op og alt efter resultat kan man opnå yderligere point. Skovbo og Rønnede lå i spidsen over de 2 andre klubber men det var meget tæt og spændende.

I klubben var der mulighed for samle-selv burger ad libitum og det skulle vi alle have Tongue out

Da alle de samlede enkelte præmier var delt ud fik vi så resultatet på den helt store pokal og Skovbo Golf Klub var den samlede vinder JUBIIIII.
Alle deltagere fra de 4 klubber fik taget billed foran klubhuset.

I Olivia's gruppe, der spiller på Par 3 banen, var der 25 deltagere og Olivia sluttede på en SUPER flot 7 plads !!!!
Vi var bare så stolte over hende og Olivia var rigtig glad for resultatet.

Pulled Pork

Så kom dagen hvor jeg skulle prøve at lave det fantastiske Pulled Pork på grillen.

Stod op kl 04:45 og gjorde det sidste klart og tændte op i grillen så stegen kom på kl 05:00
Jeg startede igår med rub og BBQ Sauce og det duftede helt vildt lækkert da jeg åbnede for kødet.
Føles vanvittigt at stå op så tidligt for at lave aftensmad mens familien sover trygt endnu.

Jeg syntes ikke røgen var helt så kraftig som forventet så jeg har flyttet stegen direkte hen over alubakken med rygesmuldet, det ser ud til at det virker mere optimalt, når steget begynder at dryppe mere og røgen er slut ryger den tilbage over sin egen drypbakke.

Temperatur i grillen forventer jeg at kunne styre med gassen så den ligger konstant på 100-110 grader.

Rub består af:
2 spsk Edelsüss paprika (Mild)
4 spsk brun farin
2 tsk cayenne peber
1 tsk urtesalt
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk groft peber
1 tsk løgpulver
1/2 tsk salt
2 spsk krydderurtemix
3 spsk BBQ krydderi


BBQ Sauce er lavet af:
1 liter ketchup
4 dl. vand
1 dl. æblecidereddike
2 spsk. løgpulver
1 tsk. urtesalt
3 spsk. BBQ-krydderi
4 spsk. brun farin

Coleslaw marinade blev lavet tidligere på dagen og rørt sammen ca. 1 time før spisetid.

1 lille hvidkålshoved
4-6 gulerødder

Marinade:

2 spsk. dijonsennep
1 dl æblecidereddike
3 tsk sellerisalt
2 spsk. sukker
1 tsk. Stødt spidskommen
friskkværnet peber

Coleslaw dressing:

2 dl creme fraiche 18%
2½ dl Colemanns ægte mayonaise
salt og peber
sukker efter behag (jeg brugte 4 tsk.)

Klokken 21:10 ramte den endelig 95 grader!
Start vægt var 1435g og den vejede 961g efter 16 timer og 10min.
Der er brugt 2.5kg gas.
Der er vel ikke så meget andet end at sige at det smagte fantastisk!






 

2 Gode turneringer i træk.

D. 12/6 var jeg med i Pink cup til støtte for kampen mod brystkræft.
Det var MEGET blæsende og selvfølgelig skulle vi lige have et par huller med regn og der kom meget ned og meget hurtigt.
Det var svært for alle men jeg fik holdt nogenlunde sammen på det og endte i 30 Point.
Der var ikke mange der havde spillet godt under de forhold så jeg endte med en 3 plads i min række Smile

D. 19/6 var der Royal unibrew sponsor match.
Vejret var noget bedre og mit spil fungerede ret godt. Lagde ud med 3 pars i træk!
Jeg havde kun 2 huller der gik op i hat og briller og endte med 34 Point i A-rækken.
Det var igen nok til en 3 plads Smile

Sommer med nye bede.

Så er vi ved at være færdige med sidste del af haveplanen som skulle inkludere et nyt bed til et kirsebærtræ, samt beplantning af staudebed som blev gjort klar forrige år men aldrig blev beplantet.
Nu vi var igang blev der også lavet et bed mere oppe ved terrassen og der er lavet en Thuja hæk ud mod parkeringspladsen.

Vi har taget rigtig mange billeder af forløbet så der er nok at se på Smile

Grillet Bacon Explosion / Roulade

Jeg havde set en lækker opskrift på Bacon Explosion på Grillguru.dk som vi besluttede at lave til aftensmad.

Der blev handlet ind og jeg fik overtalt Mette til at flette bacon men jeg lavede resten klart Smile
Kunne ikke lige finde de i opskriften omtalte Chili flakes så jeg fandt nogle små tørede chili i skuffen men syntes 6g så helt sindsygt ud så jeg tog kun det halve.
Jeg ELSKER stærk mad men hvis ikke jeg havde taget det halve havde maden været uspiselig, Olivia gav op og Mette måtte efter 1½ stykke opgive med flammer ud af munden, jeg syntes det var godt krydret men tilpas.
Men som Mette sagde "når det er godt krydret for dig er det vildt stærkt for normale mennesker", Ups.

Jeg havde godt nok udfordringer med at få røg pakken til at virke men jeg har lært lidt til næste gang jeg skal lave noget med røg, så det bliver snart afprøvet.

Den fik godt 3 timer på grillen.

Vi syntes det smagte dejligt (men stærkt).

Næste gang skal chilien dog justeres lidt ned

Olivia til Firkløver golf turnering 1 og 2

Lørdag d. 8/5 skulle Olivia til sin første golf turnering.
Det var første del af en firkløver turnering hvor der spilles på 4 forskellige Par 3 baner inklusive vores egen i Skovbo Golfklub.

Slaget skulle slåes i Sydsjælland golfklub.
Olivia fik varmet op på puttebanen og gik en flot runde på de 6 huller.

Lørdag d. 29/5 var der igen turnering, denne gang i Næstved Golfklub.
Olivia havde glædet sig rigtig meget til igen at spille med de andre piger og vi nåede at varme godt op på puttebanen samt driving range hvor Olivia lavede det ene super slag efter det andet.

Desværre var der lidt meget højt græs på banen inden man kom ud i fairway så der brugte Olivia desværre mange slag så det blev ikke til helt så mange point som vi havde håbet på.

Men hendes golf sving er blevet meget bedre og hun går ikke op i det med point på samme måde som farmand gør, så hun traver rundt og er i godt humør. så det blev endnu en super dejlig dag med golf og godt humør.

Svensk Gårdkylling.

2010 er blevet indviget med en ny grill og denne gang en af de helt store.

Valget faldt på en Weber Genesis E-320 med Rotis grillspyd.

Her til aften havde jeg efter en tur i Sverige taget en kæmpe frisk Kylling med hjem på hele 2072g og den skulle på spydet!

Den blev serveret med hjemmelavet agurkesalat og hjemmelavede ovn kartofler, hertil en Buffalo Hickory dressing.

 

Afstemning

Skal der lægges flere opskrifter på hjemmesiden?
 

Login Form