Julekage bage hygge i det Jyske.

Vi har været på weekend hos Frederik og Iben for at bage jule småkager og det blev en fantastisk weekend.
Den fulde historie med beskrivelse til billeder kan læses her: http://www.grillguru.dk/forum/viewtopic.php?f=131&t=18137

 

 

Julemedister.

Hmm for næsten 1 år siden var jeg på et fantastisk pølsemager kursus hos PB Helsinge og en masse andre Grillguru'er men jeg må blankt erkende at selvom jeg efterfølgende investerede i en virkelig god pølsestopper så er der ikke kommet en eneste pølse ud af det blush

Det er ikke lysten der har manglet men der har været et eller andet som gjorde mig overbevist om at jeg ville fejle fælt og så er der ikke sket mere i sagen.
Men man lærer jo som bekendt ikke noget af ikke at prøve eller udfordre sig selv så for et par måneder siden havde jeg fornøjelsen af at kigge forbi Per og få lidt hjælp til kryderier m.m og samtidig høste lidt af hans KÆMPE erfaringer, uden den var jeg ALDRIG kommet videre.

Nå men idag skulle slaget så stå og meget nøje blev alt planlagt ned til mindste detalje for at få det bedste resultat.
Kødet blev skal frosset (mesterhakket svinekød på 22%) og kryderierne til julemedisteren blev afmålt på den nye digitalvægt der kan måle ned til 0,1g
Alt blev sat frem, der var isposer i fryseren der blev lavet klar igår så nu var det bare at komme igang.

Farsen blev først kørt lidt sammen med 1/3 af isvandet, kryderierne og tørstoffer og så blev det sidste vand tilført lidt efter lidt, det var faktisk nemt af se når der skulle mere i.
Farsen blev kørt i 8-10min og imens blev naturtarmene skyllet i lunken vand og skyllet igennem og lagt klar.

Da farsen var klar glemte jeg den første ting! Nemlig at lave en lille koge prøve men da farsen var puttet i stopperen måtte jeg ligesom stole på alt var iorden.

Tarmen blev sat på hornet, altså pølsehornet og så var det bare at få familien til at hjælpe med at dreje.

Tjuhaj hvor det gik og jeg forsøgte at huske at der endelig ikke måtte komme for meget fars i det da så nemt flækker under kogning eller stegning.

Efterfølgende blev de drejet af i passende stykker og så blev en kødnål brugt til at prikke hul på de luftlommer der var hist og pist.

Det hele blev lagt i fryseren med film over og bliver så klippet i portioner når de har sat sig lidt.
En portion blev taget fra til aftensmaden og først nænsomt kogt i små 10min ved ca. 80 grader.
Efterfølgende blev de stegt på panden.
Der var et par der lige drejede sig op og en enkelt flækkede en smule på den ene side, men en anelse mindre fars næste gang så tror jeg den sidder lige i skabet.
Der var dog ingen fars der løb ud nogen steder.

Der sad lidt fars tilbage i stopperen som blev lavet til 5 frokost frikadeller til imorgen smiley

Smagen, kunne det betale sig frem for de kedelige fra køledisken? Ja er du vimmer mand, de smagte dejligt af jul og resten af familien var enige om at vi går over til hjemmelavet julemedister hele året cheeky

Jeg er sikker på at nervøsiteten er væk til næste gang og at jeg nu har mød på at forsøge mig med andre typer også, det var faktisk ikke så svært når man bare planlagde det lidt og jeg er selv ret stolt af resultatet yes

 

Ribbensteg Sandwich

Jeg har lavet flæskesteg en enkelt gang på den runde og roteret jeg ved ikke hvor mange på weberen men jeg havde faktisk aldrig prøvet en ribbensteg på grillen så det skulle vi altså have her til aften.

Her i huset bliver der ikke lavet noget der hedder noget med sandwich eller burger uden at det forpligter også at lave Fred's Burger Boller så det gik jeg først igang med.

Der blev også snittet til en omgang hjemmelavet agurkesalat, det forstår jeg stadig ikke hvorfor jeg ikke altid selv har lavet det er næsten for nemt og smager bare af så meget mere.
Jeg er blevet afhængig af ChuChum chile varianten med chilier fra Toftegårds gartneri, den er bare dejlig stærk, men uha den blev nærmest endnu vildere da jeg blandede en tsk fuld i et par spsk Hellmann's ægte mayo.
Ja det lyder måske underligt men det giver faktisk en rigtig god smag og et godt modspil til den fede steg, prøv det en dag men der skal bare lige smøres lidt på brødet.

Stegen blev smidt i Primo XL oval da den stod klippefast på 200 grader og her fik den lov at hygge sig i ca. 1 time og 45min.
Efter 40min saltede jeg sværen da der så er masere af luft mellem dem, det syntes jeg er meget nemmere.

Da det var ved at være tid til at stegen skulle hvile 10min blev der lunet lidt rødkål og så var vi ellers klar laugh

Pølsebrød på grillen!

Egentlig skulle jeg jo efter planen have lavet så mange pølser selv at jeg ikke skulle fare rundt og købe dem men hen over sommeren var der så ofte lækre pølser på bud at vi nu har fået lige lovlig mange pakker i fryseren.

Olivia elsker når vi skal have hotdogs men jeg har faktisk aldrig kastet mig ud i at forsøge at pimpe denne lidt tamme hverdagsret lidt op.
Når nu jeg ikke selv havde lavet pølserne ja så kunne man jo prøve om man kunne lave nogle pølsebrød selv.

Freds bløddej kan jo bruges til mange ting så en sådan dej blev kørt sammen og fik lov at hæve under plastik og viskestykke i 15min.
Efter første hævetid blev 14 stykker af 60g forsøgt formet til noget der skulle ligne pølsebrød.
Næste gang tror jeg de skal ligge en del tættere på pladen så holder de sikkert også formen bedre?
Der var også lige 5 stk. også a 60g der blev strammet op til alm. boller, så er der en haps med ost til aftenskaffen senere smiley

De fik lov at hvile i 30min og imens gik jeg ud og glædede min Genesis med at nu var det dens tur til at vise hvor god den var og heller ikke denne gang skulle den skuffe mig !

Grillen blev varmet godt igennem og så kom der en Fredstone på som fik lov til at ligge med de 30min mens dejen hævede færdig.

Det hele blev bagt 13min ved 225 grader og blev serveret med de efterfølgende grillede pølser.

Jeg havde fundet en ny ChuChum Limited Edition hvor de har været på besøg hos Toftegårds gartneri og taget 20 af de stærkeste chilier og lavet en super hot chili sauce.
MUMS den smager godt til sådan en grillet pølse !!! men den giver lige lidt sved på panden så pas på hvis i ønsker at prøve den wink

Det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg selv bager pølsebrød så nu mangler kun at jeg selv laver grill pølser også angel

 

Mørbradpande på grillen.

Havde i weekenden tømt min Primo XL for kul rester da den skulle have skiftet til den nye Nomex pakning, resterne havde jeg fyldt over i den runde Primo som også kun havde lidt rester.
Men 2 gange rester var rigeligt til denne lille hurtige ret og så er begge grille klar til at teste noget nyt kul laugh

Nå det hedder jo normalt mørbradgryde men da jeg brugte en scanpan kan man vel ikke kalde det en gryderet wink

Retten blev lidt anderledes end planlagt da jeg på vej hjem skulle handle for så at finde ud af at jeg var kørt fra min pung, hmmmm.

Vi køber tit en hel oksemørbrad og skærer den til bøffer men det tynde stykke er super godt til andre ting og sådan et pænt stykke blev taget op af fryseren i morges.
Jeg vil tro der har været ca. 400 gram som blev skåret i tern og krydret med Dizzy Pigs Raising The Steak.
3 små køg blev hakket og en håndfyld cocktail tomater fra terressen blev skåret i halve.

En Scanpan blev sat i grillen og varmet godt op og herefter blev kødet svitset, sammen med løgene.

Lidt efter fulgte tomater, et lille dåse tomat pure og en dåse hakkede tomater med basilikum.

Da det havde simret ca. 10min kom 1/4l fløde og 1/4l mælk hældt ved og der blev krydret med friskkværnet salt og peber.

Der blev også lige høstet lidt chili mens det nu endelig var opholdvejr.
Mette ville teste en ny Tupperware riskoger til mikrooven vi havde fået og hvis hun kan lave ris i sådan en ja så kan alle altså finde ud af det enlightened
Den var super god og nem at bruge og så kunne det serveres i den også.
Efter ca. 1 time havde det simret sig til en lækker tyk og cremet sauce som duftede mægtigt cheeky
 
 
 

Pizza på den nye runde keramiske.

Well well well, endnu et indlæg om pizza.....

Korrekt men jeg jagter stadig de sidste detaljer der skal gøre dem perfekte, idag var første gang på den runde Primo og resultatet kom en del tættere på det perfekte!

Men hvad var så forskellen idag for selve grillen har vel ikke det store at skulle have sagt?
Den runde har helt sikkert et andet air flow en den ovale hvilket gjorde at jeg ihvertfald ikke behøvede at dreje den en halv omgang efter halv tid.

Næææ forskellen idag var at jeg fik lavet en bedre dej end jeg har opnået før.
Til guruen's havefest havde jeg aftalt med Frederik at vi lige fik justeret et par detaljer i måden dejen skulle køres på.
Opskriften er den samme men jeg havde nu en meget bedre fornemmelse for hvornår dejen faktisk var kørt færdig.
Før gik jeg rimeligt sikkert efter at når dejen slap min røremaskine og ikke var klistret ja så var den klar.
Men Frederik fik vist mig hvordan man tager dej prøver undervejs for at holde styr på hvornår dejen er klar og min havde åbenlyst ikke fået nok mel og ikke kørt længe nok.
Først tænkte jeg at det mel får den aldrig rørt med ind i dejen og det hele fes bare rundt i skålen da jeg tilførte et par spiseskefulde efter det angivne fra opskriften var kørt sammen.
Men pludselig tog den fat og efter en masse stop/start og skubben dej ned af krogen kunne man se at dejen fik en helt anden struktur.
Den blev silkeblød i overfladen og hang ikke fast i noget og blev meget elastisk uden af sprænge.

Inden jeg overhovedet gik igang med dejen valgte jeg også at tænde op i Primoen for at give den optimal mulighed for at blive gennemvarm.
Da den havde ligget stabilt på 250grader i ca. 30min putter jeg min Fredstone, som har samme mål som den org. Primo sten, på grillen.
Grillen faldt omgående små 50grader, hmmm nå ingen panik for der var stadig god tid til dejen var færdig.
Stille og roligt kom den op og lå stabilt på 250 grader igen.

Da dejen så havde hævet de første 30min blev den delt i 1 stk på 220g, 2 på 185g, og en lille rest på ca. 120g.
Nu skulle dejen hæve yderligere 15min og jeg valgte at nu skulle grillen hæves til ca. 300-325grader.
Hmmm fuldt åbent i top og bund, vente vente vente nålen bevægede sig bare ikke en disse.
Efter 10min var jeg ikke i tvivl om at noget ikke var helt korrekt, grillen var MEGET varmere end dette og tankerne gik hurtigt tilbage til sidste lørdag hvor jeg lavede flæskesteg og også brugte Fredstonen. Jeg åbende grillen og skubbede den så langt tilbage som muligt så der kunne komme mere luft op mod termometret og så viste den ca. 275grader.
Hele kammeret var rødglødende og pakningen lugtede og røg lidt i kanten når jeg åbnede låget så den var vist rigeligt varm.

Nå den del vender jeg lige tilbage til senere smiley

Pizzaerne blev samlet, både konen og datteren ville have calzone, dog den ene med pulled pork og den anden med skinke. Begge med masser af ost.
Den forbedrede dej var klart nemmere at trække ud og faktisk en del nemmere at få runde smiley
De kom på samtidig og efter 6min var de klar!

Så kom min pizza på med skinke, peperoni, løg, syltede chili og revet rød chedar ost.
6min og den var klar, fedt stor set at kunne spise samtidig.....

Der blev så lavet en extra med pulled pork, løg, syltede chili, rød chedar og revet mozarella.
En frokost haps blev det som vanligt også til, denne gang en simpel med skinke og de 2 slags ost.

At dejen nu sad lige i skabet gjorde også at de var rigtig sprøde og hold op det smagte bare godt.

Nå men hvad var der så galt med varmen eller stenen?
Jo jeg ringede til Frederik fordi jeg havde jo ved selvsyn set at til havefesten lå grillen med samme opsætning hele tiden over 300 grader.
Efter lidt gennemgang finder jeg målebåndet frem og pludselig er der en klokke der ringer.
Jeg havde jo bare taget Fredstonen som jeg har fået lavet ud fra samme mål som Primo pizza stenen som jeg fik lavet til min XL.
Den der blev brugt til havefesten og som Frederik anbefaler til den runde er kun 36cm hvor den jeg anvendte var 38cm!!!
Det er altså nok til at der ikke kommer det airflow der skal til og den så istedet afskærmer meget for varmen.

Pizzaerne blev super lækre men til næste gang er der bestilt den rigtige størrelse sten og så er jeg sikker på jeg kommer endnu tættere på et top resultat.
Mine tidligere "revner/vulger" i bunden var også pist forsvundet!

Men den runde Primo er helt klart min nye foretrukne pizza bage maskine cheeky

Grillet flæskesteg.

Nu var den jo kommet så fint i bordet og endelig var der luft i kalenderen til at invitere gæster og samtidig få startet den runde op.
Nu plejer jeg altid at rotere flæskesteg på min Genesis så ikke engang på den ovale Primo har jeg prøvet så det var jo oplagt at prøve på den nye runde.

En af forskellene mellem den runde Primo og en rund Big Green Egg er at der ikke er en platesetter til at grille inddirekte så der er allerede første udfordring.
Det kunne jo nemt have været løst med at grille på den ovale med d-sten istedet men NU skulle den runde altså i brug smiley

Nå Frederik den gode mand havde været så venlig at hjælpe mig med et par Fredstone klodser som jeg skal bruge i anden forbindelse og så var det egentlig bare at lægge de 2 stykker på fireboxen og så putte min 36cm runde Fredstone ovenpå, Sådan inddirekte på rund Primo, yes yes så er vi klar yes

Grisen blev gjort klar og jeg valgte at følge min normale procedure med at vente med at salte til efter ca. 40min. På denne måde er det meget nemt at salte mellem sværene.
Dog valgte jeg at koge sværen af og så lade fadet stå i grillen så jeg del kunne tilføre være men også opsamle til sovsen.

Nå tiden løb desværre fra mig og pludselig stod gæsterne i indkørslen (min mor og far).
Men der blev tændt op i grillen og Fredstone blev lagt på og kort tid efter fulgte stegen.

Her er det så jeg jo som den ærlige mand jeg er indrømmer at jeg lavede 2 fejl hvoraf den ene havde lidt konsekvenser blush

For det første skulle jeg have skubbet Fredstonen længere tilbage i grillen, den dækkede ganske simpelt for at varmen kom op til termometret og derfor fattede jeg først intet af hvorfor jeg ikke kunne få dem op i temperatur. Men efter et stykke tid var jeg IKKE i tvivl om at grillen var sindsyg varm så jeg måtte hurtigt lukke ned og justere sten. Nå det var til at rette op på også til fremtidige grilninger.

Næste fejl som jeg lavede var at jeg var liiiige ivrig nok med at sætte maden på og fordi den stadig røg lidt fra kullene ja hvad sker der så når man har et fad med vand i grillen også?
Vandet optager MEGET røgsmag og når man så vælger at bruge alt væsken til sovs og hælder det direkte ned i gryden til fløden m.m ja så får sovsen er ret kraftig røgsmag.

Lad mig sige det klart den smagte rigtig rigtig meget af røg så der skulle virkelig gang i ribsgele og andre gode sager og det endte bestemt også med at smage rigtig godt men røgsmag i sovs er lidt speciel og kan aldrig helt skjules.

Nå men begge problemer er heldigvis til at rette og maden smagte jo dejligt.

Sværene blev overraskende gode, jeg tror der var et enkelt der ikke var boblet op men dog sprødt.
Når jeg rotere bliver alle sprøde men jeg kan ikke få den til at boble op.
Så flæskesteg i Primo bliver fantastisk mørt med perfekt svær.

 

Endnu en grill kommer til!

Ja så kunne jeg igen ikke nære mig, endnu en keramisk grill fra Primo måtte til.
Vi er simpelthen blevet så glade for den store ovale og måden at grille på en keramisk grill over rigtige trækul.
Den runde form har så nogle fordele frem for den ovale og så er den heller ikke så voldsom at starte op hvis man ikke har så meget at skulle grille så de 2 i kombination, ja så bliver det vist ikke meget bedre.

Det var så også 3 nye grills totalt indenfor 12 måender så jeg tror jeg holder en lille pause nu laugh

 

Pirogger på grillen.

Tja først var jeg enig med mig selv om at jeg aldrig havde lavet pirogger før så det skulle prøves men jeg blev undervejs i tvivl om jeg egentlig nogensinde havde smagt sådan nogle???

Nå ved godt mod blev der gjordt klar til dejen, ups hvor pokker var grahamsmelet nu blevet af? Mystisk men i kender det sikkert man er overbevist om at man har det man skal bruge og kan ligefrem se for sig hvor det står når man i supermarkedet undlader at købe det med hjem.
For hvor mange gange har man ikke opdaget når man kommer hjem og sætter på plads at man havde massere på lager!
Men denne gang var der altså ikke noget så dejen måtte blandes lidt anderledes.

15 gram gær
3dl lunken vand
3 spsk olie
1 tsk salt
350g hvede mel
100g groft rugmel
125g fint durummel

Det hele blandes sammen og skal hæve til dobbelt størrelse og hvor lang tid tager det så lige når man ikke har prøvet det før???? Nå det passede med de 60min det tog at køre Olivia til puslinge golf og tilbage igen efter træningen.

Inden da havde jeg hakket 1 stort løg og 2 fed hvidløg og svitset det i en gryde. Så blev der svitset ca. 500g hakket oksekød og der blev tilsat salt, 1spsk Dr. bbq, 1tsk hickory burger seasoning samt en dåse hakkede tomater. Til sidst kom der ½tsk sukker i for at den blev helt perfekt.

Den store ovale Primo blev varmet op til 210 grader med Fredstonen på fra start.

Så skulle der eller rulles dej ud, i med fyldet og så skulle de lukkes med en gaffel.
Jeg kunne tydeligt høre Fred sige "vi liiiige skal have justeret formen så det bliver helt perfekt", jojo Frederik jeg skal nok øve mig til næste gang men jeg var ved at blive desparat sulten devil

Op på bagepladen og ud til den varme grill og så ind og sætte uret på 15min.

Fruen havde på trods af en lungebetændelse fundet energi til at lave lidt salat da det skulle være tilbehøret. Det er sidste gang hun kommer med syd på hvis hun ikke kan tåle at komme hjem i kulden igen surprise

Glemte at jeg nok skulle have vendt pladen efter halv tid men det huskede jeg så til anden omgang.

Det kan godt være det ikke er blevet så heldigt med formen men det smagte fantastisk, dejen havde sprød skorpe og det er ihvertfald ikke sidste gang vi prøver at lave det.

Der blev lige 2 "boller" uden fyld også som Olivia gerne vil have med som madpakke imorgen.

Afstemning

Skal der lægges flere opskrifter på hjemmesiden?
 

Login Form